Quantcast
Channel: Frida Elm » hjørnetand
Viewing all articles
Browse latest Browse all 2

Jetlag

$
0
0

Så er jeg hjemme igen efter en utrolig spændende tur til Caribien og New York.

Sidste stop på ferien var New York – og det var godt nok noget anderledes end Caribien. Her var ingen pool, så jeg kunne bruge mine svømmevinger. Til gengæld var det en meget stor by med høje bygninger og en del larm.

Om det var alle de nye, spændende ting, der var at opleve, er svært at sige – men i hvert fald faldt jeg først i søvn kl. 22, den aften, hvor vi ankom til byen. Mor og far havde ellers lavet en fin seng til mig på sofaen med hynder stablet op, så jeg ikke kunne falde ud. Der var nemlig kun et soveværelse og ingen barneseng.

I det hele taget havde jeg lidt svært ved at sove i New York. Der skete simpelthen for meget til, at jeg kunne falde i søvn i klapvognen. Og som regel blev det også kun til en times middagslur, før jeg vågnede igen. Jeg ville jo helst heller ikke gå glip af noget.

Der var rigtig mange spændende ting i New York. Men den største oplevelse var alligevel FAO Schwarz, der var fyldt med bamser. En enkelt af dem var en hund, hvis ører var på størrelse med mig. Desværre kostede den 1800 kr., så den kunne jeg ikke få med. Det havde nu nok også været lidt svært at have den i håndbagagen.

Udover bamsebutikken så vi bl.a. også Frihedsguiden, Booklyn Bridge, Ground Zero, MoMa, Rockefeller bygningen og Central Park. Jeg gik dog glip af Time Square, for det ville mor og far se i mørke. Så efter jeg var faldet i søvn, lagde de mig i klapvognen, hvor jeg sov godt.

Jeg fik også rigtig gået en masse, for det var for kedeligt bare at sidde i klapvognen. Men det med at små børn går, er de vist ikke vant til i USA. I hvert fald fik jeg masser af opmærksomhed, når jeg kom løbende hen ad fortovet.

Efter 3½ dag i New York var det tid til at komme hjemad. Heldigvis skulle vi flyve om aftenen, så jeg faldt i søvn i flyet allerede inden vi lettede – og så sov jeg det meste af vejen til Island, hvor vi skulle mellemlande. Men der var jeg godt nok også meget træt.

Da vi fløj videre fra Island, fik jeg for første gang mit eget sæde. Det bliver godt nok rart, når jeg fylder to og ikke mere må sidde hos mor og far. Sikke meget plads jeg pludselig havde til at lege på. Og jeg fik endda også lov til at bruge det bælte, der hørte til sædet.

På flyet var stewardesserne endda så søde at give mig på mad og noget at tegne med. Det var godt nok noget andet end JetBlue, der ikke engang havde et sikkerhedsbælte til mig. Også på den del af rejsen sov jeg det meste af tiden.

Endelig landede vi i København og efter en kort taxatur var vi hjemme. Det var vist ikke helt gået op for mig, hvor vi var på vej hen, da vi satte os ind i taxaen – jeg troede bare, at vi skulle et nyt sted hen. Men hold op hvor blev jeg glad, da jeg så alt mit legetøj – det var næsten som at få en masse nye ting. Jeg var vist også meget stille, mens jeg legede de næste par timer.

Til gengæld har jeg haft lidt svært ved at sove, efter vi er kommet hjem. Typisk er jeg faldet i søvn til normal tid, men så vågnet op igen efter to timer – som om jeg bare har sovet middagslur. Så er jeg kommet ind i sengen til mor og far, hvor jeg har rodet rundt i et par timer, inden jeg endelig er faldet i søvn igen. Resultatet har været, at flere gange har sovet til kl. 9.

De sidste par dage er det blevet bedre. Til gengæld har jeg så ikke sovet middagslur. Måske der er en sammenhæng.

I fredags var jeg i vuggestue for første gang siden ferien. Mor og far var vist lidt spændte på, hvordan det skulle gå. Men det var slet ikke noget problem, for de var allesammen ude på legepladsen, så jeg fik bare en cykel at køre rundt på. Og samtidig var Ruben (som er et år ældre end mig) der – og han var rigtig glad for at se mig. Jeg fik da også fortalt ham om, hvor god jeg var blevet til at svømme.

Desværre er de to pædadgogmedhjælpere Nina og Kirsten stoppet – og min pædagog Anna (som har fulgt mig, siden jeg startede) stopper også meget snart. Så nu skal jeg lære nogle helt nye personer at kende igen. Godt jeg er blevet så omstillingsparat på min ferie.

I weekenden har vi også rigtig set hele familien. I lørdags var vi hos mormor og morfar (“fufar”), hvor Henrik, Janne, Linus og Filippa (“Pipa”) også kom på besøg. I går var farmor (som jeg dog stadig også mener skal hedde mormor) på besøg. Så det har været en rigtig hyggelig weekend. Jeg fik endda lov til at hjælpe med at putte rabarber i kagen i går.

Alle som har set mig, mener at jeg er vokset en del (noget som mor og far også har sagt). Alligevel må jeg tage en skammel (“skammer”) til hjælp, når jeg skal nå noget højt oppe.

Mit hår er også blevet noget længere. Og så har jeg endda også fået en ny hjørnetand i venstre undermund.

Udover at jeg er vokset, har jeg også lært en del ting. Jeg snakker vist hele tiden og gentager alle ord. Mine sætninger bliver også længere og længere. Og så har jeg endda lært at tælle helt til to.

Så det har været nogle rigtig spændende uger langt væk – men det er nu også dejligt at komme hjem igen.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 2

Latest Images

Trending Articles


Oh Land, Georg Jensen og Tim Walker i et fantastisk mix


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Flandre Scarlet Peek (Touhou)


Minami Kotori? (Ai Mai Mi)


Dance


Mushroom Dance


Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Misaka Mikoto (Toaru kagaku no railgun)


Sælges: Dr feickert (Pladespiller)


Nishizumi Maho (Girls und Panzer)


Koobee A790T LeWa


Motor startet im warmen Zustand schlecht. HILFE!


SKE48 – Pareo wa emerald – PV_HQ


Koshigaya Komari (Non Non Biyori)


Cat & Nazrin (Touhou)


Akaza Akari (Yuruyuri)


Kaname Madoka & Akemi Homura (Puella Magi Madoka Magica)


Hachikuji Mayoi (Bakemonogatari)


Smoker Crocodile (Onepiece)